Guide: Lav din egen øl
Guide til ølbrygning

Guide: Lav din egen øl

Ølbrygning er en kompliceret og individuel proces, som varierer fra gang til gang. Udfaldet afhænger af øllets sammensætning – de forskellige ingredienser og behandlingen heraf.

Ølbryggerkit

Hvis du gerne vil prøve dig frem og starte i det små, kan du købe et ølbryggerkit, som indeholder alt, du skal bruge. Det kræver ofte kun, at du tilsætter vand og det tager ikke mere end 1 times arbejde at lave øllet. Der findes mange forskellige øl brygger kits. Søg “ølbrygger kit” eller “ølsæt” på Google. Det er en god måde at starte på, hvis du er usikker på om ølbrygning er noget for dig. Man kan sammenligne ølsættene med shake ‘n bake kageblandinger. Det er godt og nemt, men det er et færdigt produkt. Så hvis du vil avancere din øl og gøre den endnu bedre og mere personlig, skal du i gang med at lave øl fra bunden.

Ølbrygning fra bunden

Ølbrygning fra bunden er en mere omstændig proces – men samtidig sjov og lærerig. Det kræver en del udstyr, som vi gennemgår på disse sider. Udstyret kan handles online til ca. 1000 kr. for alt udstyr. Her har du langt større frihed til at sammensætte og brygge en øl efter din smag. Det tager selvfølgelig en del mere tid, og det kræver, at du sætter dig mere ind i processen. Til gengæld lærer du en masse. Du kan forfine din ølopskrift og fremgangsmåde samt eksperimentere fra gang til gang. Ølbrygning fra bunden kan virke som en stor udgift til at begynde med, men når du først har alt udstyret, kan du brygge øl og pilsner til langt under butikspris.